Spørgsmål fra bruger:

Hej

Jeg er ved at søge ind på politiuddannelsen for 2. gang, og jeg kom til at tænke på, hvornår man lærer udrykningskørsel på skolen. Hvornår kan man få lov at køre bilen med udrykning, og hvad kræver det?

 

Svar fra Politiparat:

Lad os lige understege, at udrykningskørsel er flødeskum på kakaoen. Du skal ikke søge ind hos Politiet fordi du virkelig gerne vil køre udrykningskørsel. Hvis du vil optages, må det ikke være en del af din motivation. Når det er sagt, svarer vi på dit spørgsmål her.

En af de ting der tiltaler mange ansøgere til jobbet som politibetjent og kadet er spændingen og adrenalinen. Udrykningskørsel er én af de faktorerne der bidrager til dette, men selvom det virker både spændende og sjovt, så er det langt fra bare fuld fart fremad, der er nemlig mange elementer der spiller ind for at man kører en god udrykningskørsel. Allerede på semester 1 på politiets basisuddannelse møder du faget Grundlæggende køreteknik og udrykningskørsel. I dette fag opnår du færdigheder og viden om betingelserne for lovlig og forsvarlig udrykningskørsel, herunder i konkrete tilfælde kunne bedømme færdselssituationer og derigennem vurdere nødvendigheden af og forsvarligheden ved udrykningskørsel, du skal også vælge og mestre de fornødne køreteknikker til sikker udrykningskørsel samt identificere egne stressreaktioner i forbindelse med udrykningskørsel.

 

De gyldne regler

Der findes to gyldne regler om udrykningskørsel, og de er alle ligeligt essentielle for en korrekt udrykningskørsel. Du kan sikkert sagtens gætte den første, men kan du gætte den anden?

  • Vi skal HURTIGT frem
  • Vi skal SIKKERT frem

Som udrykningskøretøj må du gøre næsten lige hvad du vil i trafikken, så længe det er hensigtsmæssigt og forsvarligt.

 

På vores medlems-side finder du information om udrykningskørsel, du lærer de essentielle hensigter med udrykningskørsel, og du får tips du ikke lærer på uddannelsen. Du finder også videoer af udrykningskørsel, hvor du kan se eksempler på pressede situationer.