Foto fra www.presse-foto.dk
Min første udrykningskørsel
Mange forbinder et job hos politiet med blå blink og udrykningskørsel. Det er dog SLET IKKE sådan hele tiden. Oftest kan der faktisk gå længe mellem, at man kører en udrykning. I min praktik kunne der sagtens gå flere uger mellem udrykningerne.
Når det er sagt, så tror jeg, at man ALDRIG bliver træt af udrykningskørsel. Det er jo bare skide fedt at kunne køre hurtigt uden at blive straffet for det! Men som man også lærer på politiskolen, så handler udrykningskørsel om at komme hurtigt, men også sikkert frem. Det nytter jo ikke noget, at vi kører galt, for så kommer vi slet ikke frem til den borger, som behøver vores hjælpJ
Når du kører med blå blink og hornet tændt, er det fedt at se, hvordan de andre billister bare flytter sig for dig. Langt de fleste billister er gode til at flytte sig, således politiet kan komme frem. Der er dog også nogen, som går helt i panik og ikke ved, hvad de skal gøre. Det er naturligvis ikke meningen, da det kan medvirke, at den paniske billist laver en drastisk manøvre, som gør at han/hun beskadiger sin bil eller måske forårsager et færdselsuheld. Derfor er det vigtigt, at man tager det stille og roligt, når man kører op til en bil, således billisten har tid og mulighed for at flytte sig på den mest sikre måde. Det nytter ikke noget at køre helt op i røven på billisten og presse ham, da det kan skabe farlige situationer. Husk på, at vi skal hurtigt, men også sikkert fremJ. Jeg har en enkel gang været passager til en udrykning, hvor en billist gik så meget i panik, at han kørte ind i en høj kantsten, som resulterede i et punkterede dæk og en knust forrude. Det er ikke meningen!
Jeg vil nu fortælle om min første udrykningskørsel, som jeg naturligvis ikke glemmer! Det var faktisk på min aller første vagt i min praktik. Vi havde netop overstået vagtmønstring og sat os ud i vores patruljevogn. Min vejleder var ved at sætte mig ind i BIFROST-systemet, som er den skærm, som er i politiets biler, da der kom en melding over radioen: ”Færdselsuheld, en gravid kvinde var kørt i grøften”. På med selen, ud af porten til politigården og SÅ fik vi sat blå blink på. Det skal siges, at min første vagt var en eftermiddagsvagt, hvorfor mange var på vej hjem fra arbejde = mange biler på vejen! Vi kom til det første lyskryds, hvor der var mange biler, som holdte for rødt. Da vi nærmede os, var det super fedt at se, hvordan billisterne kørte ud til siden og gjorde plads til mig. Herefter MEGET langsomt frem i krydset, kigge til venstre, højre og venstre igen. Ingen biler, fodgængere, cykler og så tryk på speederen og ud af krydset. Og sådan var det bare kryds efter kryds. Da det var min første rigtige udrykning, tog jeg det meget stille og roligt, hvilket min vejleder roste mig for. ”Man skal lige have følingen, så det er fint, du tager det stille og roligt”, som han sagde. På et tidspunkt kom vi ud på motorvejen. Her er det vigtigt, at man holder sig i andet spor altid! På motorvejen kan det være svært for billisterne at høre udrykningskøretøjet, idet den højere fart skaber mere vind. Det er faktisk også svært selv at høre hornet inde i patruljevognen, når man kører på motorvejen. På et tidspunkt kom vi ud på et stykke, hvor der ikke var ret mange biler, hvor man vejleder synes, at jeg skal skrue lidt op på farten. Vi kom op på omkring 210 km/t, hvilket var en helt surrealistisk oplevelse, da jeg aldrig har kørt så hurtigt før. Man holder godt fast i rattet, kan jeg fortælle! Uheldsstedet var tæt ved en motorvejsafkørsel, hvorfor vi kørte op og fik indsigt på den forulykkede bil. Ambulancen var ankommet og vi kunne se, at den gravide billist var oppe at stå på sine egne ben. Vi fik parkeret patruljevognen, således den spærrede vognbanen og dermed dannede sikkerhed for os, ambulancen og den forulykkede kvinde. Der var heldigvis ikke sket noget med kvinden til trods for at hendes bil lå på hovedet nede i grøften. Hun blev taget med på sygehuset alene med den begrundelse, at hun skulle tjekkes, når nu hun var gravid. Et par dage efter ringede jeg til hende, og hun fortalte, at der ikke var sket noget med hende overhovedet – ej heller barnetJ
Den første udrykning var en virkelig fed og god oplevelse. Det handler om at skabe sig erfaring, og man skal ikke tro, at man er Tom Kristensen fra dag 1. Det tager tid, og det handler om at kigge LANGT frem i trafikken, når man kører med udrykning. Man skal have respekt for de andre billister for man ved aldrig, hvordan de reagerer på et udrykkende køretøj. Man er heldigvis godt klædt på fra skolens side, idet man har 2 uger kun med udrykningskørsel. Instruktørerne er virkelig professionelle i deres måde at lære fra sig, og de formår at gøre selv den mere usikre billist til en god ”udrykningskører”J
Spørgsmål? Ikke tøv med at spørge. God dag!
