Billede fra www.presse-foto.dk
Hvad er et godt CV inden man søger ind til politiet?
Når politiet rekruttere nye medarbejder, søger de at få et bredt udsnit af befolkningen ind på skolen. Det gøres fordi man ønsker at repræsentere alle befolkningsgrupper. Det betyder, at alle i princippet har chance for at komme ind på politiskolen. Men kan dog give sig selv et stort skridt i den rigtige retning ved at have fokus på sit CV inden man søger ind til politiet.
I dette indlæg vil jeg liste nogen af de ting, som jeg synes er gode at have på sit CV inden man søger ind til politiet.
Gymnasial uddannelse
3 år i gymnasiet hjælper dig rigtig meget i forhold til din ansøgning til politiet. Det viser, at du har tilegnet de nødvendige boglige kompetencer, som er ekstremt vigtige, når det kommer til politiarbejdet.
Erhvervsuddannelse
Hvis du har en håndværker baggrund, er det et godt fundament i forhold til ansøgning til politiet. Skolen har fjernet det krav, at du skal have en gymnasial baggrund, hvorfor folk med håndværker baggrund igen kan søge ind til politiet uden at tage på gymnasiet først. Hvis det er længe siden, du har siddet med hovedet i en bog, vil det dog nok være en god ide at tage nogen dansk timer eller lign., inden du sender ansøgningen. Det vil også sende et rigtig godt signal til dem, som sidder med ansøgningerne!
Forsvaret
Rigtig mange på politiskolen har gjort karriere indenfor forsvaret. Politi og forsvar beskæftiger sig nogenlunde med det samme, hvorfor en fortid i forsvaret naturligvis er et plus på CV’et.
Arbejde med mennesker
Alle former for arbejde med mennesker er guld værd på et CV. Politiarbejdet handler jo netop om at arbejde med mennesker, og derfor vil en erfaring med dette være skide godt på CV’et! Arbejde med mennesker kunne være på institution, pædagog, sygeplejere, socialrådgiver, hjælper på et plejehjem, lærervikar, dørmand osv.
Frivillig arbejde
Denne her er nok én af dem, som giver flest point. Hvis du vil have et rigtig godt CV forud for ansøgningen til politiet, så kom i gang med noget frivillig arbejde. At arbejde frivilligt viser, at du villig til at gøre en indsats uden at blive betalt for det. Man kan med fordel kombinere frivillig arbejde med at arbejde med mennesker. De fleste hjælpeorganisationer, såsom ”røde kors” og ”red barnet” har massere af frivillige jobs, som man kan søge. Og som en ekstra bonus, så giver det en helt utrolig god fornemmelse i kroppen, når man hjælper mennesker af egen fri viljeJ
Højskoleophold
Højskoleophold med en politilinje er blevet utrolig populært på det seneste – og med god grund! Opholdet hjælper dig med at forberede dig til politis optagelsesforløb. Det er super godt at kunne skrive på CV’et.
Erhvervserfaring
Almen erhvervserfaring er også en god ting at have på CV’et. Det viser, at du har lært, hvordan det er at begå sig på en arbejdsplads.
Værnepligt
Jeg har nævnt forsvaret tidligere, men værnepligt, lige meget hvor man tager det, er altid en god ting at have på CV’et når man sender ansøgningen til politiet.