Illustration fra tvs.dk

Optaget på politiskolen i disse år er enormt. Ifølge Rigspolitiet, så skal den samlede politistyrke op på 11100 politibetjente inden udgangen af 2019. Det er det højeste antal siden 2011. Det er pludseligt gået op for vores politikere, at dansk politi mangler medarbejdere, hvorfor der mere eller mindre er blevet taget paniske beslutninger med det formål at få styrket optaget på politiskolen. Terrorangrebet i København og den anerkendelse, at der er rigtig mange betjente, som kan trække stikket når som helst og gå på pension har gjort, at dansk politi simpelthen skal bruge betjente nu og her. Faktisk kan op omkring 1500 politibetjente gå på pension, når de vil. Hvis de alle gjorde det på samme tid, ja så vil det ikke se godt ud. Det enorme behov for politibetjente er formentlig også årsagen til, at uddannelsen er lavet kortere.

 

Som et led i at rekruttere flere politibetjente, har man valgt at placere en politiskole i Jylland, hvilket jeg tror er en super god ide. Mange fra Jylland afholder sig nemlig fra at forfølge deres drøm fordi, at der altid kun har været en skole i hovedstadsområdet. Derfor er der mange, som ikke ønsker at forlade deres trygge rammer i Jylland for at tage uddannelse i København. Endvidere kan det tænkes, at rigtig mange jydere med børn afholder sig fra at søge med den gode begrundelse, at det betyder, at man er langt væk fra sin familie.

 

Heldigvis er der håb for dem og alle andre, som bare ikke sætter deres fødder på “Djævleøen”;-). Den 15. oktober 2018 åbner den nye midlertidige politiskole i Fredericia beliggende på Ryes Kaserne. 3 semester 3 klasser fra politiskolen i København bliver flyttet til den nye politiskole i Jylland pr. 15 oktober, mens det første reelle optag på skolen i Jylland sker den 01. november 2018. Jeg synes, det er en rigtig god løsning, at der på skolen er nogle “erfarne politistuderende”, således de kan være med til at starte den nye skole godt op.

 

Skolen i Fredericia er dog kun midlertidig, idet den permanente og helt nybyggede politiskole skal ligge i Vejle. Lige nu er de seneste meldinger, at den skal stå klar i 2020. Og jeg tror, det bliver helt vildt fedt, og jeg er sikker på, at det vil være med til, at flere vælger karriere indenfor dansk politi.

 

I forhold til valg af politiskole, når du går igennem ansøgningsprocessen, så vælger du simpelthen bare, hvilken skole du søger til. Uden at vide det, så tror jeg, at det bliver sådan, at man på skolen i Jylland uddanner betjente til de jyske og fynske kreds, mens skolen i København uddanner til hele Sjælland.

 

Har du planer om at søge ind til politiet, nu hvor mulighed for uddannelse i Jylland er opstået? Har du yderligere spørgsmål, skal du som altid ikke tøve:-)

 

Har du spørgsmål eller kommentar til mig, så stil dem herunder

Kommentar